News By Tag Industry News News By Location Country(s) Industry News
| Cloudflare ændring kan fjerne din hjemmeside fra GoogleVirksomheder der har slået AI-træning fra, risikerer også at blokere Googlebot.
By: Webro Cloudflare havde planlagt at ændre, hvordan de behandler crawlere, der både henter indhold til søgeresultater og til at træne AI-modeller. Ændringen ville betyde, at virksomheder der havde slået AI-træning fra, kunne komme til at blokere Googlebot og dermed forsvinde fra Googles indeks. Cloudflare ville gennemføre 2 ændringer: 1. Nye standardindstillinger for nye domæner. Oprettede man et nyt domæne, ville Training og Agent blive blokeret som standard, men kun på sider med annoncer. Havde man ingen annoncer, skete der ingenting. 2. Crawlere med flere formål skulle vurderes efter den strengeste regel. Det ramte alle, der selv havde slået Training fra, uanset annoncer. For dem ville Googlebot, Applebot og BingBot blive blokeret. Havde man ikke rørt indstillingerne, skete der ingenting. Cloudflare skrev i sin udmelding fra 1. juli: "Since the defaults will be enforced by the most restrictive applicable rules, multi-purpose crawlers such as Googlebot, Applebot, and BingBot will be blocked by customers who have selected to block Training." "Indstillingen hedder noget med AI, og derfor tror folk, at den kun rører AI," siger Lasse Enggaard, SEO-specialist og medejer af webbureauet Webro. "Men Googlebot laver begge dele med den samme crawler. Den henter sider til søgeindekset, og det samme indhold bruger Google i sine AI-svar. Der kommer ét besøg, ikke to. Man kan tro, man kun har blokeret træning, men Googlebot vurderes efter begge sine opgaver og bliver blokeret, selvom Search står som tilladt." Blokeringen ville ske i Cloudflares net, før forespørgslen nåede serveren. "Det er den værste slags fejl," siger Lasse Enggaard. "Alt ser normalt ud. Hjemmesiden virker, siderne er online, og ingen får en fejlmeddelelse. Der kan gå lang tid, før man opdager det." Faldet ville vise sig, når Google holdt op med at genbesøge siderne, og for en mindre hjemmeside kan det tage måneder at komme tilbage. Lasse Enggaards anbefaling er at styre AI-træning i robots.txt i stedet. "Google har lavet Google-Extended netop til det her. Den siger, at indholdet ikke må bruges til træning, mens søgeindekset er uberørt. Det virker, fordi Google selv læser filen. Blokerer du i Cloudflare, bliver robots.txt aldrig læst." Om Lasse Enggaard Lasse Enggaard er SEO-specialist og medejer af Webro. Han har arbejdet med søgemaskineoptimering siden 2015 og med AI-synlighed siden 2022. Læs mere om Lasse her: https://lasse- Opdateret gennemgang fra 3. oktober 2026: https://lasse- End
Page Updated Last on: Oct 03, 2026
|
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||