News By Tag Industry News News By Place Country(s) Industry News
| ![]() Stigefabrikken.dk opruster - Stærk e-handelsprofil indtræder som ny bestyrelsesformandStigefabrikken.dk en af Nordens førende specialister inden for stiger, stilladser og adgangsløsninger, styrker sin strategiske ledelse ved at udnævne e-handelseksperten Anders Munk som ny bestyrelsesformand. Med en stærk baggrund inden for digital forretningsudvikling skal han være med til at accelerere virksomhedens vækst og styrke positionen på tværs af Norden. Digital profil med fokus på vækst Anders Munk har været medlem af Stigefabrikken.dk's bestyrelse siden sommeren 2022 og indtræder nu i en mere central rolle som formand. Han har i sin karriere specialiseret sig i digital strategi, international skalering og e-handel, hvilket gør ham til en nøglefigur i virksomhedens fremtidige ekspansion. "Stigefabrikken.dk har en unik position i et spændende nichemarked, og jeg ser et stort potentiale for yderligere vækst. Med en stærk digital strategi og fokus på kundeoplevelsen kan vi ikke blot fastholde vores førerposition i Norden, men også udforske nye markeder," siger Anders Munk. Ekspertise og kundeservice i centrum Siden grundlæggelsen i 2012 har Stigefabrikken.dk etableret sig som en betroet leverandør af sikre adgangsløsninger. Med kontorer i Danmark, Sverige og Norge har virksomheden hjulpet mere end 85.000 kunder – lige fra private gør-det-selv folk til større industrivirksomheder. Ifølge administrerende direktør og medstifter Peter Christensen er det brede sortiment, den dybe produktviden og en kundecentreret tilgang, der adskiller Stigefabrikken.dk fra traditionelle byggemarkeder. "Anders har allerede spillet en vigtig rolle i vores strategiske udvikling, og vi ser frem til at drage endnu større nytte af hans erfaring. Med hans baggrund i international e-commerce kan vi styrke den digitale forretning, optimere kundeoplevelsen og forhåbentligt fortsætte den tocifrede vækst, vi har oplevet de seneste år," siger Peter Christensen. Strategiske partnere og stærke ambitioner Stigefabrikken.dk har i de senere år udbygget sit netværk af strategiske partnere. Blandt andet har virksomheden indgået et tæt samarbejde med Dolle A/S, en globalt anerkendt producent af lofttrapper og adgangsløsninger. Denne alliance har styrket Stigefabrikken.dk's fundament og skabt solide rammer for at realisere ambitiøse vækstplaner. Med Anders Munk som bestyrelsesformand og Dolle A/S som partner ser ledelsen store muligheder for at udvide markedsandelen og optimere værdikæden. "Anders har et skarpt blik for digital vækst og for, hvordan vi bedst kan optimere vores forretning. Sammen med Dolle A/S og med Anders i spidsen for bestyrelsen har vi nu de bedste forudsætninger for at realisere vores vækstplaner og styrke vores position i markedet," siger Lasse Kuhr Simoni, medstifter og Head of E-commerce & Supply Chain. End
|
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||