Vækstmøder skal inspirere flere virksomheder til eksport

Kun 6 % af virksomhederne i den private sektor formår at eksportere deres produkter – 50 % indstiller deres eksport indenfor 1 år! Faktisk estimeres det, at Danmark har et uforløst eksportpotentiale på 25 mia. kr. alene til EU.
 
 
Jacob Clausager Johansen
Jacob Clausager Johansen
 
Spread the Word
Listed Under

Tags:
Eksport
Salg
SMV virksomheder

Industry:
Technology

Location:
Klampenborg - Copenhagen - Denmark

Subject:
Partnerships

KLAMPENBORG, Denmark - Dec. 16, 2016 - PRLog -- Danmark er et lille land, der med sine 5,7 millioner indbyggere repræsenterer mindre end en ½ procent af det samlede globale marked. Danmarks position som et af de 20 rigeste lande i verden hænger bl.a. sammen med danske virksomheders evne til at eksportere deres produkter og tjenesteydelser. Alligevel har Danmark en kedelig eksportstatistik, der afslører at kun 6 % af virksomhederne i den private sektor formår at eksportere deres produkter – 50 % af danske virksomheder indstiller deres eksport indenfor 1 år! Faktisk estimeres det, at Danmark har et uforløst eksportpotentiale på 25 mia. kr. alene til EU landene.

Aktuel forskning og opgørelser over Danmarks eksportaktivitet viser, at en væsentlig andel af de danske små og mellemstore virksomheder (SMV) fortsat er stærkt udfordret, når det kommer til at igangsætte og fastholde bæredygtig eksport. Mange må opgive eksportambitionerne, hvilket koster på Danmarks vækstrater. Det vil Væksthus Hovedstadsregionen være med til at lave om på.

Væksthus Hovedstadsregionen, der hjælper SMV virksomheder i deres forretningsudvikling med henblik på øget vækst, tilbyder således gennem 2017 en række vækstmøder, der tager udgangspunkt i nogle af de største eksportmarkeder som f.eks. Norden/Baltikum, UK og Sydvesteuropa m.fl. Erfaring viser, at forberedelse øger sandsynligheden for succes på eksportmarkederne. Derfor bliver der på Vækstmøderne præsenteret konkrete værktøjer til at udvikle eksportstrategier, der sikrer en grundig og struktureret forberedelse.

"Fagfolk og eksperter inden for international forretningsudvikling påpeger, at virksomheder med succes på internationale markeder oftest arbejder ud fra en plan og strategi, der er målrettet vedvarende international ekspansion," udtaler salg- og marketingchef, Jacob Clausager Johansen fra Væksthus Hovedstadsregionen. Til trods for dette bygger mange virksomheder fortsat deres tilgang til eksport - og ikke mindst valg af eksportmarked - på tilfældigheder. Oftest ender disse tilfældigheder med dårlige oplevelser eller med konstruktioner, som er meget svære at skalere til solid vækst henover flere eksportmarkeder. Som noget nyt har vi bedt TBK Consult om at bidrage med indlæg på vores vækstmøder. TBK Consult er netop specialiseret i at hjælpe virksomheder med at etablere sig og vokse på nye markeder. Vi håber, at vi i samarbejde med TBK Consult kan klæde de danske SMV'er bedre på, så de er godt rustet til eksportmarkederne og øger deres eksportsucces.

"Danmark behøver flere stærke vækstlokomotiver og flere store virksomheder, hvor vores unge talenter kan prøve kræfterne af og lære det internationale forretningshåndværk fra bunden,"
fortæller Steen Helmer, der står for TBK Consults indlæg på vækstmøderne. Men vi ved jo, at vækstlokomotiver og store virksomheder kun kan skabes ved at hjælpe små og mellemstore virksomheder med at vokse udenfor Danmarks grænser. Vi skal med andre ord hjælpe virksomhederne med at gå i store sko, inden de rigtig kan fylde dem ud. Det findes der metoder til, og dem vil vi meget gerne dele.

Læs mere om vækstmøderne her: http://startvaekst.dk/vhhr.dk/arrangementer_vhhr

For yderligere information:

Steen Helmer, she@tbkconsult.com, +45 4040 9099

eller

Jacob Clausager Johansen, jcl@vhhr.dk, +45 3010 8090

Om TBK Consult
TBK Consult er en international forretningsudvikling- og managementkonsulent virksomhed, der hjælper sine kunder med at etablere og eksekvere strategier, der kan gøre dem til globale markedsledere.
Læs mere på www.tbkconsult.com

Om Væksthus Hovedstadsregionen
Væksthus Hovedstadsregionen tilbyder uvildig sparring til vækstvirksomheder og iværksættere i hovedstadsregionen. Væksthuset samarbejder med et omfattende netværk af private og offentlige aktører, herunder den lokale erhvervsservice.
Læs mere på www.vhhr.dk

Contact
TBK Consult
Steen Helmer
***@tbkconsult.com
End
Source:Væksthus Hovedstadsregionen
Email:***@tbkconsult.com
Posted By:***@tbkconsult.com Email Verified
Tags:Eksport, Salg, SMV virksomheder
Industry:Technology
Location:Klampenborg - Copenhagen - Denmark
Subject:Partnerships
Account Email Address Verified     Account Phone Number Verified     Disclaimer     Report Abuse
TBK Consult Holding ApS PRs
Trending News
Most Viewed
Top Daily News



Like PRLog?
9K2K1K
Click to Share